HTC U12 life‎

Instruktions-guides

< < Menu

Hvad kan jeg gøre, hvis min telefon bliver ved med at genstarte eller ikke vil starte op på Startskærmen?

Hvis telefonen ikke er i stand til at genstarte helt til startskærm, eller hvis den bliver ved med at genstarte, kan der være problemer med operativsystemet. I dette tilfælde viser skærmen muligvis et advarselsikon som fx en rød trekant med et udråbstegn , eller den viser HTC eller udbyderens splashskærmbillede, men fortsætter ikke til Startskærmen, før den genstarter. Du kan bruge en af tre forskellige knap-kombinationer for at tvinge telefonen til at genstarte boot-processen. Se Hvordan genstarter jeg telefonen ved hjælp af hardwareknapperne? for detaljer.

Hvis telefonen stadig ikke kan genstarte til Startskærmen, skal du muligvis nulstille telefonen til fabriksindstillingerne. Da telefonen ikke vil starte korrekt, kan nulstilling til fabriksindstillingerne kun udføres ved hjælp af specielle kommandoer uden for enhedens indstillinger. Se Hvordan foretager jeg nulstilling til fabriksindstillingerne med hardwareknapperne? for detaljer.

Hvis telefonen fortsat giver problemer efter nulstilling til fabriksindstillingerne, eller nulstillingen ikke kan fuldføres, kan du geninstallere softwaren, hvilket også vil slette alt indhold på telefonen og installere den nyeste softwareversion.

Hvordan foretager jeg nulstilling til fabriksindstillingerne med hardwareknapperne?

Før du foretager en nulstilling til fabriksindstillingerne, skal du være opmærksom på følgende:
  • En nulstilling til fabriksindstillingerne vil slette alle data, mediefiler og andre filer fra telefonens hukommelse. Du vil miste dem og vil ikke være i stand til at gendanne dem, hvis du ikke har synkroniseret eller sikkerhedskopieret dem før. Kontroller, at du har sikkerhedskopieret alle vigtige oplysninger og filer, før du fortsætter.
  • Sørg for telefonen er opladet til mindst 35%, før du nulstiller, eller at den er tilsluttet en HTC-oplader og oplades aktivt.
  • Sørg for at du kender Google Kontonavn og adgangskode. Du skal bruge dem til at låse din telefon op efter nulstilling til fabriksindstillingerne.

    Ved telefoner med Android 5 Lollipop eller nyere er Beskyttelse af enheden muligvis aktiveret, hvilket betyder, at du, efter en nulstilling til fabriksindstillingerne skal logge ind med samme Google-konto som før. Har du glemt adgangskoden til din Google-konto, kan du bruge din webbrowser på din computer til at gå til www.google.com/accounts/recovery og først nulstille adgangskoden.

Sådan udfører du en nulstilling til fabriksindstillingerne:

  1. Sluk for telefonen.
  2. Hold LYDSTYRKE OP nede mens du tænder telefonen.
  3. Fortsæt med holde LYDSTYRKE-knappen nede, mens telefonen tænder, og slip så LYDSTYRKE-knappen, når du ser en skærm med en Android-robot.
  4. Tryk på TÆND/SLUK og LYDSTYRKE OP samtidigt. Du ser skærmen Gendannelse.
  5. Tryk på LYDSTYRKE-knapperne for at rulle til valgmuligheden Ryd data/fabriksnulstilling, og tryk så på TÆND/SLUK.
  6. Hvis du bliver bedt om at bekræfte, skal du bruge LYDSTYRKE NED til at rulle til Ja og trykke på TÆND/SLUK.
Bemærk: Pas på ikke at vælge de andre funktioner på opstartskærmen. Gør du det, kan det ugyldiggøre din garanti eller bricke telefonen, dvs. gøre den ubrugelig.
var oplysningen behjælpelig

Kan du ikke finde det, du leder efter?