HTC Desire 10 lifestyle‎

Instruktions-guides

< < Menu

nano-SIM-kort

På en HTC Desire 10 lifestyle skal du bruge et standard nano-SIM-kort. Hvis du prøver at indsætte et modificeret kort, som er tykkere end standard nano-SIM-kortet, kan det medføre, at kortet ikke passer ordentligt eller det kan beskadige kortstikket.

Isættelse af nano-SIM-kortet

Bemærk: Om din telefon understøtter to SIM-kort er afhængigt af din telefonmodel, region og land.
  1. Sørg for, at din HTC Desire 10 lifestyle er slukket, og hold den med forsiden nedad.
  2. Åbn dækslet til udvidelsesstikket med din tommelfinger eller finger.
  3. Afhængig af din telefonmodel, skal du gøre følgende:
    • Model med enkelt SIM-kort:

      Træk bakken ud af nano-SIM-stikket. Sæt et nano-SIM-kort i bakken med guldkontakterne opad og det afskårne hjørne udad.

    • Model med to SIM-kort:

      Tryk bakkerne ud af 2 nano-SIM-stikkene. Læg dit 4G LTE/3G nano-SIM-kort i SIM 1-bakken, og dit andet nano-SIM-kort i SIM 2-bakken med guldkontakterne opad, og det beskårede hjørne udad.

      Bemærk: SIM 2-stikket kan kun bruges med 2G-netværk.
  4. Når du sætter bakken i igen, skal du sørge for, at den vender opad, så nano-SIM-kortet ikke falder ud. Sæt bakken tilbage i holderen.

    Model med enkelt SIM-kort:

    Model med to SIM-kort:
  5. Luk dækslet til udvidelsesstikket. Tryk oppe fra og ned mod bunden af dækslet for at låse det på plads.

Fjernelse af nano-SIM-kortet

Vigtigt: Sørg for at slukke for din HTC Desire 10 lifestyle, før du fjerner kortet.
  1. Åbn dækslet til udvidelsesstikket med din tommelfinger eller finger.
  2. Træk bakken ud af nano-SIM-kortstikket, og tag nano-SIM-kortet ud.
  3. Luk dækslet til udvidelsesstikket. Tryk oppe fra og ned mod bunden af dækslet for at låse det på plads.
var oplysningen behjælpelig

Kan du ikke finde det, du leder efter?