God fornøjelse med at tage gode billeder på HTC Desire 10 lifestyle. Kamerainterfacet har et friskt og nyt look, og det er smukt organiseret, så det er hurtigere for dig at skifte funktioner og indstillinger.
Strammere, strømlinet kamerainterface
Det nye kamerainterface grupperer relaterede optagetilstande sammen — som fx billedoptagetilstande — så du hurtigt kan finde den funktion, du vil bruge, og det placerer funktionerne og deres indstillinger ved siden af hinanden, så de er lettere at komme til.
Du kan let, og uden at skulle åbne sidemenuen, skifte tilbage til Billed- eller Videotilstand fra andre funktioner ved at trykke på
eller
under udløserknappen. Du kan også blot trykke på
for hurtigt at skifte imellem frontkameraet og hovedkameraet.
Se Kamera.
Hurtig justering af billedets lysstyrke og fokus

Du kan let justere fokus og lysstyrke — eller blændetal — før du tager et billede. Bare tryk på skærmen for at fokusere og træk fingeren op eller ned.
Se Tage et billede.