HTC Desire 10 lifestyle‎

Instruktions-guides

< < Menu

Hvad kan jeg gøre, hvis jeg har glemt min adgangskode til skærmlåsen, min pinkode eller mønster på HTC Desire 10 lifestyle?

Hvis du har glemt eller mistet din adgangskode til skærmlåsen, pinkode eller mønster, har du op til 5 forsøg på at forsøge at låse din telefon op. Hvis dette mislykkes, får du flere forsøg.

Først skal du sørge for at indtaste din adgangskode, pinkode eller mønster korrekt. Hvis det stadig ikke lykkes efter flere forsøg, kan du kun låse op for telefonen vha. en nulstilling til fabriksindstillingerne. Men før du gør det, skal du være opmærksom på følgende:
  • En nulstilling til fabriksindstillingerne vil slette alle data, mediefiler og andre filer fra telefonens hukommelse. Du vil miste dem og vil ikke være i stand til at gendanne dem, hvis du ikke har synkroniseret eller sikkerhedskopieret dem før.
  • Sørg for at du kender Google Kontonavn og adgangskode. Du skal bruge dem til at låse din telefon op efter nulstilling til fabriksindstillingerne.

    Hvis du ikke har konfigureret en Google-konto og skærmlås, er Beskyttelse af enheden muligvis slået til, hvilket betyder, at du efter nulstilling til fabriksindstillingerne skal logge på med den samme Google-konto som du var logget på telefonen med. Har du glemt adgangskoden til din Google-konto, kan du bruge din webbrowser på din computer til at gå til www.google.com/accounts/recovery og først nulstille adgangskoden.

Sådan udfører du en nulstilling til fabriksindstillingerne vha. de fysiske knapper på HTC Desire 10 lifestyle.

  1. Sluk for telefonen.
  2. Hold LYDSTYRKE OP, LYDSTYRKE NED og TÆND/SLUK nede samtidigt i mindst 5 sekunder.
  3. Slip knapperne, når du ser opstartskærmen.
  4. Tryk på LYDSTYRKE NED for at vælge funktionen Fabriksnulstilling, og tryk herefter på TÆND/SLUK.
    Advarsel: Pas på ikke at vælge de andre funktioner på opstartskærmen. Gør du det, kan det ugyldiggøre din garanti eller bricke telefonen, dvs. gøre den ubrugelig.
var oplysningen behjælpelig

Kan du ikke finde det, du leder efter?