Inoltrare un messaggio

Kan du ikke kopiere, flytte eller slette filer, eller gemme ændringer på lagerkortet?

Understøttelsen af microSD-kortet er ændret. I Android 4.4.2 (KitKat) kan 3.partsprogrammer kun skrive til mapper på microSD-kortet, som programmerne selv har oprettet eller taget ejerskab af. De kan ikke blot skrive hvor som helst på kortet.

Google har ændret design fra og med denne Android frigivelse for at beskytte indholdet på microSD. Programmer, som fungerede korrekt med microSD-kort i tidligere Android frigivelser som f.eks. Jelly Bean og Ice Cream Sandwich (ICS), vil muligvis ikke fungere som sædvanligt på Android 4.4.2, før programudviklerne opdaterer deres programmer, så de efterlever Google KitKat designet.

Hvis du oplever dette problem med dine hentede programmer, kan du prøve følgende:

  • Skift til et forhåndsinstalleret program, der understøtter dine filer. Brug det til at redigere og gemme ændringer til dine filer.
  • Log på en understøttet online lagertjeneste på din HTC-telefon. Kopiér, redigér og administrér dine filer på dit online lager.
  • Hvis du vil organisere og administrere billeder og videoer på dit microSD-kort, skal du bruge programmet HTC Galleri.
  • Gå til Indstillinger > Lager og tryk Opret mere plads.

    Tryk herefter på Musik for at vælge de musikfiler, du vil slette. Eller tryk på Galleri for at vælge billeder og videoer, du vil slette.

0 ha trovato l’articolo utile