Optisk billedstabilisering: Betydelige forbedringer i klarhed

En af de største anker ved smartphone-kameraer har været slørede fotos. Det er der to hovedårsager til:

  1. Den tid det tager at tage et billede, hvilket resulterer i fejljusterede lysstreams, der kommer ind i sensoren.
  2. Den fysiske rysten på hånden, mens man holder kameraet eller trykker på udløserknappen.

For at imødekomme det første problem kan HTC's kamera nu tage fotos i fuld størrelse i op til 1/48 af et sekund – sammenlignet med 1/30 af et sekund fra andre konkurrenter og HTC One X (2012). Dette er en væsentlig forbedring for lukkerhastigheden på et smartphone-kamera, og det giver fotos og videoer, der er skarpere og tydeligere under alle forhold.

Når det gælder den fysiske bevægelse, har vi installeret en optisk billedstabilisator (OIS) på det nye HTC One-system. OIS har tidligere været anvendt i digitale kameraer, men er en vigtig milepæl for smartphone-kameraer. HTC's dedikerede gyroskop til billedbehandling registrerer på effektiv vis kameraets bevægelse, og objektivet bevæger sig fysisk i den modsatte retning af bevægelsen for at modvirke telefonens rysten.





Dette er mere effektivt end den digitale stabilisering, der bruges på konkurrenternes modeller, da der her rent faktisk er fysisk bevægelse. Digital stabilisering tager blot billedet eller videoen og beskærer de dele, der ryster, hvilket resulterer i lavere opløsning og mindre tid til at behandle stabiliseringen.

HTC's teknikere har gjort betydelige fremskridt, når det gælder om at mindske OIS-komponenten, så den passer ind i formen af den smukke HTC One. Den kan modvirke bevægelse på to akser og opererer med en hidtil uset frekvens på 2000 Hz, hvilket betyder, at den registrerer kameraets bevægelser og tilpasser sig i forhold til disse bevægelser – 2000 gange i sekundet. Dette er meget hurtigere end noget tilsvarende telefonkamera med OIS. Mens andre OIS-systemer ofte kun kan kompensere for én type bevægelse, er HTC's system konstrueret således, at objektivet vipper i gennemsnit 1 grad i alle retninger fra midtpunktet, så det kan modvirke bevægelse fra forskellige bevægelsesvinkler.

Kombinationen af HTC's hyperfølsomme UltraPixel-sensor, højfrekvente optiske billedstabilisering, hurtigere lukkertid og store f/2.0-blænde betyder, at man ikke blot får fantastiske billeder og imponerende video af fysiske objekter ved svag belysning, men at man kan tage action-billeder, der ikke er slørede, uden blitz. Med andre ord: fantastiske billeder af hurtigt bevægende objekter og mennesker ved dårlig belysning, uanset om det er indendørs eller udendørs!

Når du tager billeder, kompenserer OIS for håndens bevægelser.’ Dette er mere nødvendigt med langsommere lukkertider, og vores laboratorietest har vist, at OIS på effektiv vis producerer klare, skarpe fotos ved lukkertider helt ned til 1/7,5 af et sekund. På grund af den nye sensors evne til at indfange fotos ved svag belysning ved korte lukkertider på op til 1/48 af et sekund vil det dog sjældent – eller aldrig – være nødvendigt, at kameraet tager billeder ved denne hastighed.

Når det kommer til videooptagelse har en af de største udfordringer altid været at tage jævne optagelser. Når man holder kameraet med de bare hænder, kan selv små bevægelser ses. Med 2-akses OIS fjernes baggrundsrystelser på effektiv vis, hvilket resulterer i videoer, der ser jævne og stabile ud – og ligner den jævne panorering, man får med professionelt videoudstyr.