Modtage filer via Bluetooth

Modtage filer via Bluetooth

HTC One SV lader dig modtage forskellige filer via Bluetooth, herunder billeder, musiknumre, kontaktoplysninger, kalenderbegivenheder og dokumenter, som f.eks. PDF'er.
Vigtigt: Der henvises til enhedens dokumentation for oplysninger om afsendelse af oplysninger via Bluetooth.
  1. Glid med to fingre ned fra statuslinjen for at åbne Hurtigindstillinger.
  2. Hvis Bluetooth er slået fra, trykker du på Bluetooth-flisen for at slå den til.
  3. Tryk på . Bluetooth-skærmen åbnes.
  4. Tryk på Bluetooth-navnet for din enhed øverst på skærmen for at gøre HTC One SV synlig på Bluetooth-enheder i nærheden.
  5. Send én eller flere filer til HTC One SV fra den afsendende enhed.
  6. Hvis du bedes om det, skal du acceptere parringsanmodningen på HTC One SV og den afsendende enhed. Du bliver muligvis også bedt om at indtaste den samme adgangskode eller bekræfte den automatisk genererede adgangskode på begge enheder.

    Der vises derefter en Bluetooth-autorisationsanmodning.

  7. Tryk på Par.
  8. Når HTC One SV modtager en anmodningsmeddelelse om filoverførsel, skal du glide ned på meddelelsespanelet, trykke på meddelelsen om indkommende fil og derefter trykke på Accepter.
  9. Når en fil er overført, vises en meddelelse. Åbn meddelelsespanelet, og tryk derefter på den relevante opdateringsmeddelelse.

Hvad der derefter sker, når du åbner en modtaget fil, afhænger af filtypen:

  • Mediefiler og dokumenter åbnes normalt direkte i et kompatibelt program. Hvis du f.eks. åbner et musiknummer, begynder det at spille i programmet Musik.
  • Hvis det er en vCalendar-fil, skal du vælge den kalender, hvor du vil gemme begivenheden og derefter trykke på Importer. vCalendar tilføjes til dine Kalender-begivenheder.
  • Ved vCard-kontaktfiler kan du vælge at importere én, flere eller alle kontakter på kontaktlisten.
0 Personer synes dette var nyttigt