Fingerbevægelser

Fingerbevægelser

Brug fingerbevægelser for at bevæge dig omkring på startskærmen, åbne programmer, rulle igennem lister mm.

Tryk

Tryk på skærmen med fingeren, når du vil vælge skærmelementer som f.eks. program- og indstillingsikoner, eller trykke på skærmknapper.

Tryk og hold

Åbn de tilgængelige muligheder for et emne (f.eks. en kontakt eller et link på en webside) ved blot at trykke og holde på emnet.

Overfør eller glid

Glid hurtigt din finger lodret eller vandret over skærmen for at komme til andre startskærme, rulle igennem dokumenter mm.

Træk

Tryk og hold fingeren nede med lidt tryk, før du begynder at trække. Mens du trækker, må du ikke løfte fingeren, før du har nået målpositionen.

Stryg

Du kan bladre i skærmene ligesom når du glider, bortset fra at du skal glide din finger i lette, hurtige bevægelser, f.eks. som når du bevæger dig til højre og venstre på startskærmen eller bladrer i kontakter eller meddelelseslister.

Tryk og bladr

På startskærmen kan du let flytte en widget eller et ikon fra en skærm til en anden.

Tryk og hold widget'en eller ikonet med en finger, og bladr skærmen hen til den nye placering med en anden finger.

Klem og spred

I nogle programmer, som f.eks. Galleri, Medd., E-mail eller webbrowseren, kan du sprede fingrene på skærmen for at zoome ind, når du viser et billede eller en tekst.

Klem på skærmen for at zoome ud af billedet eller teksten.

Glide med to fingre

I nogle programmer, som har sortering, som f.eks. E-mail eller Kontakter, kan du glide op eller ned med to fingre for at rulle skærmen. Skærmen viser sorteringsrækkefølgen, og du kan let rulle til de ønskede oplysninger.

Glide med tre fingre

Glid op med tre fingre for at dele indhold, som f.eks. billeder, videoer og musik fra HTC One S til dit fjernsyn eller højttalere.

Bemærk: HTC-fingerbevægelser er aktiveret som standard, hvorved bevægelser med tre fingre er forbeholdt til deling af indhold. Du kan heller ikke bruge multi-finger-bevægelser (bevægelser, som bruger tre fingre eller flere) i programmer, som f.eks. spil eller musikinstrument-programmer.

For at kunne bruge multi-finger-bevægelser i disse programmer, skal du fjerne krydset for HTC-fingerbevægelser i Indstillinger > Skærm, fingerbevægelser og knapper. Dette deaktiverer deling af indhold.

0 Personer synes dette var nyttigt