Opdateringer til telefonsoftware

Opdateringer til telefonsoftware

Fra tid til anden vil der være tilgængelige opdateringer af softwaren til telefonen. Din telefon kan søge efter og underrette dig, hvis der er en ny opdatering. Så kan du hente og installere softwareopdateringen ved hjælp af telefonens Wi-Fi- eller dataforbindelse. Du kan også manuelt undersøge, om der er tilgængelige softwareopdateringer til telefonen.

Afhængigt af opdateringstypen, kan opdateringen slette alle dine personlige data og tilpassede indstillinger og også fjerne evt. programmer, som du har installeret. Sørg for, at du har sikkerhedskopieret de oplysninger og filer, du vil bevare.

Bemærk: Kontrol af og hentning af opdateringer til telefonens software kan medføre yderligere omkostninger til dataoverførsler fra din mobiludbyder.

Installation af en opdatering til telefonens systemsoftware

Sørg for, at telefonen har et microSD-kort indsat. Opdateringen hentes til microSD-kortet.
  1. Gør et af følgende, når telefonen modtager en softwareopdatering:
    • Hvis telefonens skærm er aktiveret, og du ikke bruger noget program, vises dialogboksen Installer system- softwareopdatering på skærmen. Vælg Installer nu, og tryk på OK.
    • Hvis du er midt i en samtale, vises opdateringens meddelelsesikon i statuslinjen. Når samtalen er færdig, åbner du meddelelsespanelet og trykker så på opdateringsmeddelelsen.
  2. Vent på at opdateringen hentes, og installer den på telefonen. Når opdateringen er færdig, genstarter telefonen automatisk.

Søg efter opdateringer til telefonens systemsoftware manuelt

  1. På startskærmen trykker du på MENU og derefter på Indstilling.
  2. Tryk på Om telefon > Opdateringer af systemsoftware.
  3. Tryk på Kontroller nu.
0 Personer synes dette var nyttigt