Android 4.0 opdatering - FAQ - ofte stillede spørgsmål

Android 4.0 Opdatering Ofte stillede spørgsmål

Hvad er den generelle tidslinje for Android 4.0 opdateringer?

De fleste enheder modtager opgraderinger i juni og juli 2012, og vi forventer at afslutte opgraderinger i august 2012 for alle annoncerede enheder.

Min telefon har ikke fået Android 4.0 opdateringen, selv om andre, der har samme enhed, har fået den. Hvorfor?

På grund af lokalisering, test og godkendelse fra partnere lanceres opdateringerne ikke til alle enheder på samme tid. For enheder på mange forskellige udbydere og i mange lande kan lanceringen tage op til 45 dage fra første opdatering til den har nået alle.

Hvis din telefon ikke har modtaget opdateringen efter perioden på 45 dage, skal du gå til Indstillinger>Om>Softwareopdateringer for manuelt at søge efter opdateringer. Hvis din enhed stadig ikke viser opdateringen, skal du kontakte kundesupport.

Hvilke enheder får ikke Android 4.0?

Vi arbejder hårdt på at sikre, at alle vore produkter giver den optimale brugeroplevelse, og derfor vil nogle produkter forblive på deres nuværende version af Android. Generelt vil enheder med 512 MB ROM eller mindre ikke blive opgraderet til Android 4.0. Dette omfatter HTC ChaCha, HTC Salsa, HTC Wildfire S, HTC Explorer, HTC Desire HD m.fl.

HTC tablets, herunder HTC Flyer, HTC EVO View 4G og HTC Jetstream, forbliver på Android 3.2 (Honeycomb).

Opgraderinger er ikke det samme som løbende support. Enheder, der ikke opgraderes til Android 4.0, vil stadig modtage softwareforbedringer, få lukket sikkerhedshuller og få teknisk support efter behov.

Hvorfor tager det så lang tid at frigive en opdatering?

Vort mål er at sikre, at opgraderingen giver den samme eller en forbedret kundeoplevelse, og det betyder et højt kvalitetsniveau mht. hardwarekompatibilitet, tilpasning til enheds- eller udbyderspecifikke forhold, test udført af HTC og partnere, løsning af begrænsninger i enhedernes hardware og mange flere faktorer.

Hvilken version af HTC Sense kommer efter Android 4.0 opdateringen?

Opgraderingen til Android 4.0 inkluderer Sense 3.6.

Hvorfor inkluderer Android 4.0 opdateringen ikke Sense 4?

Nogle aspekter af Sense 4 kræver dedikeret hardware, som ikke findes på alle enheder.