• Facebook
  • Youtube
  • Twitter
Overblik
wheretobuy
HTC Hero er indbegrebet af HTC-oplevelsen på en smartphone. Tilpasningsmulighederne lader dig forme telefonen fuldstændigt efter dit hoved. Den bevarer forbindelsen til dem, du holder af, ved at organisere kommunikationen efter person, ikke efter program. Med HTC Hero opdager du hver dag nye, enkle og intuitive måder at gøre de ting på, som en smartphone skal kunne.

Hero er et skridt foran
HTC Hero løfter personlig tilpasning op på et plan, der aldrig tidligere har været muligt med en smartphone. I stedet for at gemme vigtigt indhold under flere lag af menuer giver HTC Hero dig mulighed for at placere det, hvor det hører til med et udvalg af widgets, der kan anbringes på startskærmen. Og eftersom HTC fokuserer på total tilpasning, kan du tilpasse mange af systemets widgets og vælge mellem en lang række forskellige formater og størrelser alt efter smag og behag. Oplevelsen fuldendes, når du anbringer en børswidget med aktiekurser i realtid på startskærmen, eller når du vælger, om du vil nøjes med at se vejrudsigten for i dag, eller om du hellere vil have vist hele femdøgnsudsigten.

 
Hold kontakten til vennerne
Selv om vore dages allestedsnærværende internetforbindelser gør det muligt at holde kontakten med flere mennesker end nogensinde før, bliver det omvendt stadig mere vanskeligt at bevare overblikket over alt det, der sker. I stedet for at skulle åbne det ene program efter det andet for at holde styr på dine venner gør HTC Hero det lige så nemt at bevare forbindelsen som at vende sig om og sige hej. Når du får vist dine kontaktpersoner, ser du alle de forskellige måder, du kan kommunikere med dem på, og du kan se al jeres tidligere kommunikation, f.eks. e-mails, de har sendt til alle dine e-mail-adresser, både privat og på arbejdet. Du kan endda tjekke efter nyheder og meddelelser på de sociale netværk og se de seneste billeder, dine venner har uploadet til de populære billedhjemmesider.
 
Opdag det uventede
Selv grundlæggende funktioner som det at ringe op vil overraske dig positivt på HTC Hero. Du kan finde en person både ved at indtaste telefonnummeret og ved at indtaste de første par bogstaver i deres navn. Og mens du overvejer de forskellige måder, du kan kontakte dem på, kan du jo lige tjekke, om det snart er deres fødselsdag, eller om de har lagt nye informationer eller billeder op på Facebook eller Flickr.

Med HTC Hero kan du se din telefon fra den vinkel, der passer dig bedst lige nu. Din indbakke, for eksempel. Det er ikke bare en masse e-mails, men et katalog over samtaler. Du kan betragte den som en samling notater, der er mærket som vigtige. Og alle dine e-mails med vedhæftede filer kan ses for sig som din dokumentmappe. Din billedmappe indeholder ikke kun de fotos, du har på telefonen. Det er også en portal til dine og dine venners billeder på Facebook og Flickr.

Bare søg efter stort set hvad som helst, hvor som helst på HTC Hero. Den dedikerede søgeknap bladrer gennem indlæg på Twitter, finder personer i din telefonbog, tjekker e-mails i din indbakke, kigger aftaler igennem i kalenderen og kan næsten finde en nål i en høstak.
 
 Twitter is a trademark of Twitter, Inc., and is used under license.